Bevidsthed er Hvid – de 12 faser

marts 11, 2025
Helle Brinch

De 12 Bevidsthedsfaser tilbage til dig selv

Vågner du nogensinde med en længsel i hjertet? En fornemmelse af, at der må være mere – en dybere mening, en større sammenhæng? Bevidsthed er ikke noget, vi skal opnå, men noget, vi allerede er. Den er som solen bag skyerne – altid til stede, uanset hvor meget vi glemmer den. Når vi slipper frygt, skygger og gamle fortællinger, husker vi vores sande natur: ren, hel og forbundet med alt omkring os.

Gennem livet bevæger vi os gennem forskellige bevidsthedsfaser. Fra en tilstand af ren væren til en glemsel af vores egen essens – vi mister forbindelsen til os selv og den dybe indsigt, der altid har været der. Bevidstheden heler os, da den ikke dualistisk. Den dømmer hverken mørket eller lyset – den omfavner alt i sin helhed. Når vi virkelig forstår dette, kan vi stoppe med at kæmpe og i stedet overgive os til den strøm af liv og den kærlighed, vi allerede er en del af.

I Bevidsthed er Hvid beskriver jeg 12 bevidsthedsfaser, som vi alle har mulighed for at bevæge os igennem. Hver fase rummer sin egen energi, sin egen læring, sit eget formål. Læs videre og mærk efter – hvor er du på din rejse?

Fase 1: Værende bevidsthed – At være i nuet

Som nyfødte er vi rene væsener. Vi er til stede uden tanker om fortiden eller bekymringer om fremtiden. Vi sanser verden direkte, vi er ét med den. Denne tilstand er stadig i os – vi har bare glemt den.

 

Fase 2: Bevidstheden om kærligheden – Når vi begynder at forstå relationer

Vi lærer, at kærlighed kan gives og trækkes tilbage. Vi mærker, hvordan andres kærlighed påvirker os, og frygten for at miste den opstår. Vi begynder at forme os efter andres behov for at føle os elskede.

 

Fase 3: Bevidstheden om de andre – Selvets spejling i verden

Vi opdager, at vi ikke er alene. Vi spejler os i andre og lærer om sammenligning, jalousi og ønsket om at passe ind. Vi mister måske os selv i kampen for anerkendelse og glemmer, at vi allerede er nok.

 

Fase 4: Selvbevidsthed – Identitet og søgen

Vi begynder at stille spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad gør mig unik? Vi danner en identitet baseret på vores erfaringer og omgivelser, men ofte er det kun en skygge af den dybere sandhed om, hvem vi er.

Fase 5: Bevidstheden om den anden (forelskelsen) – Når vi mister os selv i kærlighed

Forelskelse kan føles som at blive hel, men ofte projicerer vi vores egen manglende kærlighed til os selv over på en anden. Vi tror, vi behøver en ydre kilde for at føle os komplette, indtil vi opdager, at kærligheden altid har boet i os selv. At miste sig selv i kærligheden kan være smukt – men ikke, hvis det skaber afhængighed af den anden.

 

Fase 6: Bevidstheden om at være bevidst – Opvågningen

Vi begynder at observere vores egne tanker og mønstre. Vi ser, at vi ikke er vores tanker – vi har dem. Vi begynder at vælge, hvad vi vil tro på. Dette er en vigtig overgang, men vi risikerer også at sidde fast i overanalyse og selvbevidsthed.

 

Fase 7: Bevidstheden om lyset – Klarheden og den indre visdom

Noget dybere kalder på os. Lyset bryder igennem, og vi mærker, at der er mere end den fysiske verden. Vi forbinder os med vores intuition, vores sjæl og en større forståelse af livet.

 

Fase 8: Bevidstheden om andre dimensioner – Udvidelse af perspektivet

Vi ser nu, at vi er en del af noget større. Energier, frekvenser og forbindelser går langt ud over det, vi kan se med vores øjne. Vi begynder bevidst at forbinde os med det, vi før kun anede.

 

Fase 9: Bevidstheden om at give slip – Overgivelse og accept

Her lærer vi at slippe kontrollen. Vi forstår, at livet flyder bedst, når vi slipper vores modstand og overgiver os til dets naturlige bevægelse. Meditation hjælper os med at give slip på ønsket om bestemte resultater.

 

Fase 10: Bevidstheden om alting – Enhed

Vi ser nu, at alt er forbundet. Vi har aldrig været alene. Dualiteten mellem lys og mørke findes kun i sindet – i virkeligheden er alt én helhed, hvor accept af mørket fører os til lyset. Vi anvender vores smerte til at skabe indre bevidsthed og en resonans mellem alle dele af os selv igen.

 

Fase 11: Bevidstheden om sammenhængen – At slippe egoets illusioner

Egoet forsøger at overbevise os om, at vi er adskilte, men når vi når denne fase, ser vi, at vi altid har været forbundne. Vi slipper gamle mønstre og begynder at leve fra et sted af dyb ro og tillid.

 

Fase 12: Bevidstheden om hvem du er – At vende hjem

Den sidste fase handler om at huske. Huske, hvem du altid har været. Når vi træder helt ind i denne bevidsthed, ser vi, at vi ikke skal stræbe, kæmpe eller opnå noget. Vi skal blot være. Herfra udspringer alt, hvad vi søger.

 

Måske genkender du dig selv i én fase, måske i flere. Bevidsthed er ikke en lineær rejse – og vi kan være i flere faser på samme tid.

Hvis du vil udforske disse faser endnu mere, dykke dybere ind i din egen bevidsthed og finde hjem til dig selv, så kan jeg varmt anbefale dig at læse bogen, Bevidsthed er Hvid. 

 

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *