Dette år bliver det endelig forår

Dette år bliver det endelig forår og det handler ikke om Corona. Det handler om, at jeg pludselig mistede min elskede søster i julen 2019.

Selvom jeg ved, at hun blot er på “den anden side” og selv om jeg taler med hende ofte, så har det været et kæmpe tab. Min søster var min bedste veninde, hun gik forrest og tog sig af mig i barndommen og hun var absolut et af de bedste mennesker på jorden. Altid livsglad, positiv, gavmild til det ekstreme og meget kærlig.

Tabet har lært mig en masse ting. Dels at man kan være lykkelig sørgende, men også at sorg tager meget lang tid. De fleste spørger til dig de første 3 måneder og så er det slut. Men det er faktisk ofte først der chokket har lagt sig og at sorgprocessen starter.

Nogle siger at sorgen er smuk. Det er den, når man, via sorgen, finder helt ind til sjælen. Min søster fik en blodprop i benet der gik i lungen, så hun manglede ilt. Hun lå på hospitalet da det skete, så hun kom i respirator, hvor hun lå i 8 dage, indtil den blev slukket. Disse dage svingede jeg mellem at være så ulykkelig, at jeg næsten ikke orkede at gå i bad. Til at jeg kunne være helt overmenneskelig og støtte mine forældre på den mest kærlige måde eller glædes ved at donere hendes organer væk. Jeg tror min sjæl tog over i disse øjeblikke.

Men da jeg sad hos frisøren inden begravelsen og hun nævnte, at “døden er smuk”, vendte alt sig indeni mig. Jeg synes virkelig ikke det var smukt at jeg skulle miste min vidunderlige søster, eller at hendes søn på 12 år skulle miste sin mor!

Det er vanvittig hårdt at miste nogen man elsker. Jeg har den største medfølelse, sympati og beundring for dem der mister nogen de har kær. Det er næsten umenneskelig hårdt, men netop også derfor med til at gøre os til hele mennesker.

De fleste frygter døden og derfor er det også de færreste der rummer at give dig omsorg, når du sørger. Til dig der er pårørende til en der sørger, vil jeg opfordre dig til at turde at være der og gå med denne energi. Jeg har selv været uendelig bange for døden og frygtet at tale om den. Som om jeg følte, at jeg ville tiltrække den ved at tale om den. At den næsten smittede.

Men tør du gå “ind i døden” med åbent hjerte, til den der sørger, eller den du sørger over, vil døden lære dig at åbne dit hjerte. Og der er døden smuk, da den skaber noget smukt. Nemlig din kærlighed.

Kærlighed er større end alt, den finder sig i alt, tror alt, håber alt, udholder alt sagde præsten, Bo Schaarff, også i kirken. Og det har jeg taget med mig.

Jeg er endelig nået dertil, hvor kærligheden til min søster er større end sorgen over tabet af hende. Og derfor er det ved at blive forår indeni mig🌺.

Nu vil jeg leve mit liv fuldt ud, da jeg vil leve for hende også. Så døden tager liv men giver også liv, da den minder os om at livet er dyrebart og ikke er her for evigt.

Med kærlige hilsner

Helle