Har vi markedsført os væk fra nærværet?
Når jeg ser på markedsføring af behandlere tænker jeg om vi er ved at komme for langt væk fra vores oprindelige hensigt, nemlig at være der for vores klienter.
Da jeg startede op som psykoterapeut for mere end 18 år siden, handlede personlig udvikling om en ting. Nemlig NÆRVÆR.
I dag handler det i ekstrem grad om at fremtræde professionelt på sociale medier, have en grafisk lækker hjemmeside, SEO, CPC, og en masse strategiarbejde. Fordi marketingbranchen (som jeg selv forlod for 20 år siden) har luret, at der er mange penge at hente i selvudviklingsbranchen.
Så jeg hører mange mennesker smide sindsygt mange penge efter markedsføring. I stedet for at fokusere på at blive en dygtigere behandler. Og hvad er det? For mig er det at være i kontakt med sig selv, så vi kan hjælpe andre med at finde ind til dem selv. Til kontakt, bevidsthed og til NÆRVÆR.
For her findes alle vores ressourcer.
Så uanset om du er coach, terapeut eller healer, er det nærværet i dine sessioner, der får dine klienter til at komme igen og til at henvise dig til andre.
Vi lever i en tid hvor NÆRVÆR nok er vores største mangelvare. Og det er netop derfor at mennesker opsøger en behandler.
For at få NÆRVÆR.
I lørdags var jeg i byen på Viggo på Værnedamsvej. Et sted, der nok mest er for folk på 45+. Men der kommer altid en masse unge mennesker, der alle siger det samme. At de kommer for at få kontakt med andre mennesker, for det får de ikke, der hvor de ellers kommer. De kommer for at snakke med os “gamle” og for at få NÆRVÆR.
Det er meget hyggeligt, men faktisk også ret sørgeligt. Og det er ikke kun de unge der mangler NÆRVÆR. Det er som sagt hele vores samfund der er gennemsyret af manglen på NÆRVÆR. Fordi nærvær kræver at vi tør være sårbare, ikke-perfekte og autentiske.
Og samtidig er vi ved at skabe en branche der handler om at fremstå så perfekt som muligt og sælge ved at flashe “det perfekte, smukke liv” på de sociale medier.
At vi fokuserer på professionel markedsføring betyder ikke, at det udelukker nærværet i vores sessioner. Jeg tror blot det er vigtigt at huske, hvorfor vi behandlere er her. Netop for at skabe et nærværende, autentisk og sårbart rum, så vi kan støtte andre til at finde og genfinde NÆRVÆRET.
Med sig selv og med andre.