Når nervesystemet står i vejen for læring
Det er berørende at se, hvor mange børn og unge der i dag kæmper med koncentrationsbesvær, lavt selvværd og faglige vanskeligheder. Og jeg mener ikke, at det skyldes manglende evner – men snarere at deres nervesystem er på overarbejde.
I de første leveår er barnets hjerne domineret af langsomme hjernebølger – især delta og theta – som kræver ro, fordybelse og følelsesmæssig tilknytning. Det er en følsom udviklingsfase, hvor barnet har brug for at være tæt på trygge og kærlige omsorgspersoner. Men når små børn tidligt placeres i institutioner med mange indtryk og få trygge voksenrelationer, risikerer deres umodne nervesystem at blive overstimuleret.
I mangel på følelsesmæssig tryghed aktiveres amygdala – hjernens alarmsystem – igen og igen. Barnets system går i kamp/flugt, og kroppen lærer at være på vagt i stedet for i ro.
Når disse børn senere møder skolelivets krav om præstation og tilpasning, og deres hjerne stadig befinder sig i overlevelsesmode, bliver læring udfordret. De dele af hjernen, der styrer koncentration, hukommelse og problemløsning, bliver sat i baggrunden. Og hvis barnet samtidig mærker et præstationspres hjemmefra, forstærkes belastningen yderligere – amygdala arbejder overtid og kan i værste fald nærme sig udmattelse.
Jeg har ofte set, hvordan børn og unge løfter deres karakterer efter blot én eller to sessioner med hypnoterapi. Ikke fordi deres intelligens ændrer sig – men fordi deres system får lov til at falde til ro. Og når nervesystemet slapper af, kan barnet bedre indlære og få adgang til de evner, der hele tiden har været der.
Det bekræfter mig i noget helt grundlæggende: Der findes ikke børn, der ikke kan – kun børn, der er overbelastede, eller ikke tror på sig selv. Når vi ser bag deres adfærd og forstår, at det ofte er et nervesystem i alarm, der taler, så forandrer billedet sig. Børn har ikke brug for at blive presset – de har brug for ro, tillid, tryghed og at blive mødt dér, hvor de er. Først da får de mulighed for at træde frem som den bedste udgave af sig selv.
Og ovennævnte gælder naturligvis også voksne.