Deltahealing fra 12. plan er næste generation af healing. I disse healinger er du primært i dybe delta- og thetahjernebølger, som gør det muligt at heale på et dybt plan helt uden af egoet blander sig.
Da jeg havde lavet en anden healingsform; ThetaHealing i nogle år, blev jeg i foråret 2014, under en meditation, guidet til et særligt sted jeg fik af vide var “12. plan”. 12. plan er en form for parallelverden til vores verden, som ikke er påvirket af den kollektive bevidsthed der findes her. Vi healer altså ikke fra vores verden og anvender en højere energi, men tages direkte hen til denne energi. Helt fysisk kan man beskrive det som, at vi ændrer det felt vi er i, hvormed vores krop, sind og sjæl smittes af den høje frekvens der er her og lader os forløse de lavere energier vi bærer på. Jeg er blot vidne til healingen, og kan vidne fx. forløsning af gamle programmer og overbevisninger, integration af polariteter, forløsning af gamle følelser og healing af fysiske ubalancer. Jeg kan også få en masse kanaliserede budskaber om nutid, fortid og fremtid.
Inden sessionen guider jeg dig ind til dine følelser, så dit nervesystem er afslappet inden healingen. Under en session ligger du ned, jeg holder dig under fødderne imens og sessionen foregår i stilhed, da der ikke er ord på 12. plan. Du vil formentlig opleve en høj vibration under healingen og glide i en dyb meditativ tilstand.
Efter sessionen fortæller jeg hvad jeg oplevede. Ofte sker der en sammenhængende historie, så det er som at vidne en lille film, som jeg lader dig optage efterfølgenden.
EEG scanninger under Deltahealing fra 12. plan
EEG hjernescanninger under Delta healinger viser, at hjernens aktivitet næsten 0-stilles, som i meget dybe meditationer. De mest aktive hjernebølger er de meget dybe deltahjernebølger, som vi er i under dyb søvn – hvormed navnet Deltahealing er fremkommet. Under andre healingsformer, som fx. ThetaHealing, er der meget aktivitet i frontallapperne, mens hjernen er næsten helt uden aktivitet under en Deltahealing.
Kurser i Deltahealing
Jeg underviser i Deltahealing fra 12. plan. Find næste kursus her: Link
Deltahealing er den vildeste og mest kærlige healingssession jeg nogensinde har prøvet.. Den fornemmelse jeg får i kroppen af at forløse og slippe gammel bagage er simpelthen fantastisk..
Helle kan med sin rolige og kærlige sjæl få lov til at arbejde sig dybt i min underbevidsthed, så jeg hvergang får forløst gamle overbevisninger og begrænsninger, så jeg kan stå mere autentisk, powerfuldt og kærligt i mig selv.. Og så elsker jeg Helles præcise tilbagemeldinger om hvad jeg har fået forløst og healet undervejs samtidig med at jeg får et blik ind i mine fremtidige potentialer…