1:1 møder

Transformation via bevidsthed

Terapi handler om at hele. Vi har behov for heling, når vi har været udsat for en ubehagelig oplevelse, der eventuelt har været traumatiserende, eller når vi er kommet for langt væk fra os selv og ikke længere lever fra vores autentiske selv og i indre resonans. 

Uanset årsagen, kan vi hele næsten alt, hvis vi tør rumme vores følelser. Det kræver, at vi tager kontakt til det sted i os, der er uberørt af følelserne og traumerne, hvilket er vores bevidste sted. Man kan også kalde det “det store sted i os”. Jeg opfatter mennesket som bestående af en sund, indre kerne, som vi også kan kalde sjælen. Når vi, som børn, ikke mødes af vores omgivelser, på den måde vi har behov for, aktiverer vi det sympatiske nervesystem, som beskytter os ved enten at gå i en tilstand af kamp, flugt eller stivne (lukke ned). Derved skabes en beskyttende kappe omkring vores sjæl, og vi glider langsomt længere og længere væk fra os selv. Jo længere væk vi kommer, jo mindre nærværende er vi og mister dermed vores tilstand af “bevidst væren”. Bevidstheden er en accepterende tilstand, hvor vi ikke dømmer eller vurderer, men blot lever. I en ubevidst tilstand overtager vores tanker, og vi glider ind i en negativ spiral, hvor hvor tankerne holder fast i negative emotioner og fastfrysser vores nervesystem, som igen påvirker vores tankeprocesser.

Dermed mister vi gradvist forbindelsen med vores sjæl og bevidsthed, som netop er de ressourcer, vi har brug for til at hele os selv med.

Heldigvis kan enhver smerte og ubalance anvendes til at rette bevidstheden og hjertebevidstheden mod den, så smerten kan føre os indad igen og skabe en indre resonans, hvor ego, sjæl og bevidsthed er forenet og i harmoni. Når alt i os er i resonans, heles vi, da alt, der ikke tilhører vores oprindelse, vil slippe. Alt består i bund og grund af energi, og når energi tilføres bevidsthed, vil energien transformeres.

De sessioner, jeg faciliterer, handler altid om at vække dine ressourcer, så du kan støtte dig selv. Derfor arbejder jeg med Indre Resonansterapi, som er en metode jeg har udviklet gennem 20 års arbejde med klienter i egen praksis og er en skøn forening af mindfulness, hjertekohærens, visualisering og overbevisningsarbejde. Da alle ikke er klar til at starte deres proces med Indre Resonansterapi, støtter jeg dette arbejde med healing, psykoterapi og hypnoterapi afhængigt af, hvad den enkelte har behov for.

 

Transformations pakke

Jeg vil altid anbefale dig et forløb på 5 eller 10 sessioner, så du forpligtiger dig til din transformation og ikke “slukker ildebrande”. Mange klienter ender alligevel med flere sessioner, og du kommer et dybere sted hen, når du beslutter dig for at starte en proces. Et forløb kan starte med et livsbaneforløb på 2 timer og derefter 9 sessioner af 75 min varighed. I forløbet tager vi udgangspunkt i det, du ønsker at arbejde med, samt hvor du er på din bevidsthedsrejse.

Her kan du læse mere om de enkelte elementer i sessionerne; Indre Resonansterapi, ThetaHealing, Deltahealing, clairvoyance, gestaltterapi, og hypnoterapi.

personlig udvikling, transformation, bevidsthed, kærlighed, hjertebevidsthed, indre resonansterapi

 

Book her

 

5 stjerner på Trustpilot   5 stjerner på Facebook

5 stjerner på Google

 

 

Helle hjalp mig med at se nærmere på min vrede og omfavne den. Hun guidede mig ned i ro, ind i mig selv og til at acceptere følelserne. Måske for første gang gik det op for mig, at jeg selv har ansvaret for at omfavne mine følelser og håndtere dem. Jeg har været hos mange behandlere, men det er første gang jeg har mærket, at ansvaret og løsningen lå i mig selv.

Caspier Alexander Pihlman - Indre Resonansterapi

Jeg har haft stor glæde af sessionerne i over 5 år. De har hjulpet mig med at finde frem til hvem jeg i virkeligheden er. For mig er det en stærk effektiv metode, der kombinerer videnskab og spiritualitet. Den skærer ind til benet af hvem vi er og fjerner alt det ’overflødige’, vi ikke ønsker bruge mere energi på. Jeg kan varmt anbefale det, hvis du mærker en lyst til at prøve det!

Frederik Levi- Indre Resonansterapi

Indre Resonansterapi har været med til at forløse min grundlæggende følelse af svigt. Allerede efter 2 sessioner kunne jeg mærke en forandring ved jeg var meget tydelig i forhold til mine grænser og det har føltes helt naturligt. Efterfølgende er det blevet tydeligt at det handler om, at jeg jo har svigtet mig selv ved at lade andre overskride mine grænse.

Anna Mette Strøm Dahl- Indre Resonansterapi

I 2017 har jeg haft to sessioner med fokus primært på min jobsituation. Og jeg er dybt imponeret over hvor klart Helle ser. Jeg fik indsigter, som i den grad har frigivet energi, ændret frustration til afklaring og begrænsning til mulighed.
I forbindelse med anden session hjalp Helle mig til at forstå, hvordan jeg kunne finde de sidste brikker til at samle mit fremtidige arbejdslivs puslepil.
Helles healing i forbindelse med sessioner er transformerende udover det sædvanlige. Således hjalp Helle mig med at blive bevidst om, hvad der er særligt unikt ved mig og derved kunne jeg forstærke mit brand. De to sessioner bragte mig til at sige et fast job op for at forfølge min drøm og være selvstændig med min store passion. Tusind tak Helle

Vibeke Fraling, Qigong Master

Jeg har over de sidste 8 år forsøgt at finde frem til hvorfor jeg bliver ved med at spænde ben for mig selv, når det drejer sig om at skabe en succesfuld virksomhed. Jeg har deltaget i talrige seminarer, læst masser af bøger, og lyttet til 100-vis af audio omkring personlig udvikling, målsætning, affirmationer og ligende. På 4 min. fandt Helle ind til sagens kerne, og løste mine udfordringer. Jeg kan kun give Helle mine aller varmeste anbefalinger

Bobby Kurell - Entreprenør

Jeg fik anbefalet Helle for et par år tilbage, og min verden har ikke været den samme siden.

Jeg kom for at få lidt rådgivning om min karriere og mit nye job, da det hele gik meget stærkt og alt var frygtindgydende for mit lave selvværd.

Jeg har lært så ufatteligt mange ting om mig selv, mine følelser, mine reaktioner og fremfor alt mine overbevisninger. Jeg ved, hvordan jeg finder frem til de overbevisninger, som forhindrer mig i mit fulde potentiale. Jeg ved, hvorfor jeg har dem, og jeg ved, hvordan jeg erstatter dem. Så enkelt er det! Jeg ejer i dag min egen virksomhed og har hele verden som kontor.

Jeg har haft mange konsultationer hos Helle samt kurserne Basis, Advanced og Manifestation. Selvom jeg har lært, hvordan man anvender dette selv, bestiller jeg stadig en konsultation i ny og næ, når jeg mangler Helles perspektiv.

Overbevisningsarbejde, følelsesarbejde og manifestation er de 3 stærkeste værktøjer til menneskelig indsigt og fuld udnyttelse af dit potentiale. Det kan bevises, at dit liv er det fysiske resultat af de tanker, du tænker. Uanset om du siger ”jeg kan godt” eller ”jeg kan ikke”, har du ret…

Leslie Linder, Ingeniør

Helle virker…….hun er hver en krone værd og kan sit håndværk som ingen anden,jeg har mødt
Jeg mødte Helle, da min hjerne og krop gik helt ned med PTSD.
I løbet af ganske kort tid hjalp hun mig igennem den værste periode og jeg blev i stand til at udføre mit arbejde igen – ja, i virkeligheden at leve igen.

Jeg havde i mange år lukket ned for alle følelser og behov….jeg eksisterede, men levede ikke.

I dag har jeg fået ryddet ud i nogle overbevisninger, dårlige handlemønstre og er blevet så meget klogere på mig selv og hvad der trigger mig.

Jeg har det godt med at være mig og jeg har vundet mine indre kampe. Det er vidunderligt meget lettere at være mig i dag end før jeg blev syg.

Det fantastiske ved Helle er – udover hendes tillidsvækkende væsen – at hun kan så mange forskellige ting.
Hun ved, om det er hypnose, samtale, kropsterapi, healing eller noget helt andet, du har brug for lige i dag – lige til det her emne.

Har du lyst til at lære, at hjælpe dig selv, er Helle også en inspirerende underviser. Hun underviser blandt andet i Theta (se forklaring på hendes hjemmeside)

Helle har hjulpet mig…og flere, jeg har “henvist” til et bedre liv.

Det hedder godt nok terapi – men det burde hedde selvudvikling, coaching, mindfulness, vejen til lykke…..ja egentlig vejen til et endnu bedre liv for dig.

Har du lyst til at udvikle dig selv eller er du bare gået lidt død i hverdagen og tænker – er der mon endnu mere godt i livet? – kan jeg anbefale et livsbaneforløb. Det er en skøn måde, at se dit højeste potentiale. Hvor langt kan du nå i dit liv? Hvad skal der til for at nå dertil? Hvad forhindrer dig i at være i mål?

Fra mig til dig….uanset om du har brug for hjælp eller bare vil være endnu lykkeligere :-)

Karina Conradi - Holistisk behandler

Mit forløb hos Helle gav mit liv ny kurs. På en underfundig og kraftfuld måde begyndte puslespillet ligesom at gå op og de brikker jeg troede jeg manglede viste sig blot at være godt gemt væk inde i mig. Dem fandt vi frem sammen gennem nye perspektiver, fortællinger og omsorg.
Den største lærdom har været at finde styrke i min sårbarhed og stå ved mig selv i alle slags følelser, give slip og være nærværende

Piv La Cour - Socialrådgiver

1 times healing har åbnet op for en gammel barndoms psykologiske mønstre / blokeringer som har forhindret mig i mange hverdags-situationer. Det er en stor lethed at blev befriet af dem. Det har også åbnet øjnene for mig omkring mit indre, min sjæl, hvem jeg endelig er. – Hvordan jeg kan forstærke min skønhed og bruge det konstruktivt i hverdagen. Jeg blev løftet op i mit selvværd, min selvtillid

Lena Labecka - Clairvoyant