Corona betyder “lys”

marts 13, 2020
Helle Brinch

Vi er på vej ind i en tid med en højere bevidsthed samt til en tid, hvor den feminine energi og den intuitive energi vil få mere plads og blive mere værdsat i samfundet. Og inden en stor transformation, må gamle energier nedbrydes.

Denne tid, med bl.a. Coronavirus, forløber derfor præcis som clairvoyante og astrologer havde forventet. Nogle kalder det “the dark night of the soul”, som natten der er mørkest inden morgenen gryer. Og Corona betyder pudsigt nok “det lys – eller kronen – der omgiver solen og månen”.

 

Enhver virus har en overbevisning

I ThetaHealing siger man, at enhver virus har en “overbevisning” samt at du kun burde tiltrække virussen, hvis du besidder denne overbevisning i dit bevidste/ubevidste sind. Dette svarer til kvantefysikkens lov om at “lige tiltrækker lige” (du kan kun tiltrække det du er eller tror på).

Coronas overbevisning er: “jeg kontrollerer dig”. Så rens dig for alle overbevisninger der handler om at have behov for at have kontrol, at kontrollere andre eller at frygte at andre kontrollerer dig.

Du kan rense en overbevisning ved at sætte dig med lukkede øjne og glide ind i en meditativ tilstand. Når din hjerne er afslappet, vil den overvejende være i theta-hjernebølger, hvormed det er lettere at “omprogrammere” de ubevidste overbevisninger. Derfra giver du slip på overbevisningerne, fx. gennem toppen af hovedet, og kan erstatte med nye overbevisninger. Dette kan være: “det er trygt for mig at give slip”, “jeg forløser ethvert behov for kontrol”, og “jeg ved hvordan det føles at erstatte kontrol med bevidsthed”.

 

Arbejd med dit behov for kontrol

Arbejd også med din adfærd. Hvor meget giver du slip og lader dig flyde med lige nu og hvor meget forsøger du at kontrollere tingenes tilstand? Hvor meget har du fokus på sygdom og frygt for fyring, dårlig økonomi, fremtiden etc. og hvor meget har du fokus på forandring, indre ro og tillid til tingenes tilstand?

Kontrol og handling er maskulin energi, som vores samfund og verden er gennemsyret af, at give slip er feminin energi.

Jeg ved det lyder simpelt og måske naivt, at bede dig om at give slip, da folk kan dø af Corona-virussen. Jeg er dog selv midt i mit livs største krise, da jeg har mistet et tæt og kært familiemedlem for nogle måneder siden. Så jeg ved af erfaring, at vi bliver nødt til at have tillid til enhver proces og finde meningen med den, så vi kan lade os transformere i den, fremfor at lade den ødelægge os.

Helle